Syddesign og Sønderborg Sommer Revy tilbyder et antal billige revybilletter

Syddesign og Sønderborg Sommer Revy tilbyder et antal billige revybilletter
Holdet der skal på scenen. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Syddesigns direktør, Kim Kjær Hansen, og Svend Aage Kjær, har besluttet at donere et begrænset antal revybilletter til en helt særlig pris. Nemlig 50 billetter til hver af de eksklusive forpremierer den 20., 21. og 22. maj – til kun 300 kroner stykket!

”Det er en unik chance for at opleve revyen til en pris, der gør det muligt for alle at være med – uanset om du er pensionist, enlig mor, ung person eller bare en glad sparsommelig sønderjyde”, siger revydirektør Jeff Schjerlund til Nært & Nyt.

Han er begejstret over at kunne annoncere det helt nyt partnerskab mellem Syddesign og Sønderborg Sommer Revy.

“Syddesign ønsker at se vores elskede sommerrevy vokse sig stor igen og mener, det er vigtigt, at alle lokale sønderborgensere får mulighed for at støtte op om dette fantastiske show”, siger Jeff Schejerlund

For at få fat i billetterne skal du møde op på Sønderborg Teater den 3. april mellem klokken 10 og 17 og give revydirektøren et håndtryk, når du bestiller dine billetter.

“Det betyder enormt meget for Kim Ace Schjerlund, mig og hele revyen, at der findes virksomheder som Syddesign, der ønsker at hjælpe os med at løfte Sommershowet til nye højder. Vi glæder os til med store smil at byde velkommen til en masse glade mennesker i teatret hele sommeren”, siger Jeff Schjerlund og tilføjer, at det bliver en magisk sommer.

Læs også...  Nyt hold med Babysalmesang
Politisk annonce
POLITISK REKLAME
Sponseret af Tage Petersen for Venstre
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?