Unik erhvervsmulighed med Sønderborgs bedste udsigt

Unik erhvervsmulighed med Sønderborgs bedste udsigt
1. og 2. sal i Havnekontoret er sat til salg. Pressefoto · af: Sønderborg Kommune

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Nu er chancen for at investere i en af Sønderborgs mest attraktive og ikoniske ejendomme – med byens bedste udsigt og en placering, der ikke fås mere central.

Sønderborg Kommune har nemlig udbudt 1. salen og tagetagen af det tidligere havnekontor på Nørrebro 1A – en historisk bygning fra 1854, som ligger midt på havnefronten med direkte udsigt til Sønderborg Slot, Alssund og det maritime liv, skriver Sønderborg Kommune.

Ejendommen rummer 317 kvadratmeter med masser af muligheder: butik, showroom, kontor, detailhandel eller liberalt erhverv – alt sammen i en bygning med sjæl og karakter. Boligformål er dog ikke tilladt.

Bygningen er én af de bevarede historiske perler på havnen og har tidligere fungeret som toldkontor og havnekontor. Den blev gennemgribende renoveret i 2021/2022, og fremstår i dag med moderne faciliteter i smukke, klassiske rammer.

Stueetagen ejes fortsat af Sønderborg Kommune og benyttes af havnens sejlere til bad, toilet og køkken.

Mindsteprisen er 3 millioner kroner og ejendommen er i udbud frem til 12. december kl. 12.00.

Der er åbent hus fredag den 21. november klokken 13-15 for interesserede, hvor Ejendomskontoret står til rådighed i forhold til spørgsmål i forhold til et køb.

Læs mere om udbuddet på kommunens hjemmeside.

Læs også...  Kom med til Juledyp i Havnebadet

GÅET GLIP AF .. ?