Søndag var scenen sat til Alssundman, en virkelig stor triatlonkonurrence, som fandt sted i området ved idrætshøjskolen og Sønderskoven.
Distancerne som deltager skulle klare var enten en halv ironman: 1,9 km svømning, 90 km cykling, 21,1 km løb eller en kvart ironman: 950 m svømning, 45 km cykling, 10 km løb.
“Sammen med triatlonklubben har vi deltaget i planlægningen og mange af vores unge hjælper med at lede de frivillige, som hjælper til med arrangementet. Det er en del af deres uddannelse”, siger højskolefortander Nanna Blankschøn til Nært & Nyt.
“Det passer lige ind i den her tid, hvor der fuldt fokus på frivillighed og vores unge får erfaringer med at arrangerer og det er mega god læring”, siger hun videre og fortæller, at højskoleeleverne også var med i Natløbet ved Kulturnatten.
“Og i dag er det Alssundman og det er noget, de mærker”.
Du kan se atleternes tider på Sportstiming.dk


