Mette nyder når de ældre på plejecentret smiler

Mette nyder når de ældre på plejecentret smiler
Mette nyder hun er med til at gøre de ældre glade. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Det er ikke mange uger siden Mette begyndte som ufaglært på Broager Plejecenter og selvom det er en helt ny verden, hun er landet i, så er hun glad for sit job.

“Selvfølgelig havde jeg hørt masser af historier om plejehjemsjobbene, men her så jeg straks, hvor stor en forskel vi gør for de ældre beboere og de belønner os med deres smil. Det giver rigtig god mening at gøre andre glade og så har jeg gode kolleger”, siger Mette til Nært & Nyt.

“Jeg har været 30 år hos Abena og syntes, der skulle ske noget andet. Et tysk rekrutteringsbureau kontaktede mig og så begyndte jeg i en bank syd for grænsen. Men jeg kom til at savne Danmark og flyttede hjem igen og fik job på kontoret hos Meldgaard, der kører renovationskørsel”, siger hun Men hun fik andre planer.

I årene på Abena var Mette en af dem, der havde kontakt med kunderne, som tit og ofte var plejecentre.

“Jeg har fulgt SOSU-ansattes arbejde fra sidelinjen og jeg begyndte efter rejsen i ledelse, at tænke på, det må være skønt at arbejde med praktiske opgaver og der så ville være nogen, som sagde til mig, hvad jeg skulle gøre. Og det fandt jeg her på Broager Plejecenter”, siger Mette.

Hendes plan er at uddanne sig til fodplejer i det nye år.

“Det betyder, jeg skal på skole et par dage om ugen og så kan jeg jo tage timer her de øvrige dage, så jeg gør mit bedste for at lære så meget som muligt”.

“Jeg er her fra 7 til 15 og har det godt med de ældre – og så flyver tiden afsted”.

Læs også...  Færgen Bitten skal en tur på værft

GÅET GLIP AF .. ?