I disse dage forhandler byrådets partier om det kommende års budget og det går roligt og stille – og borgmesteren forventer, at det hele falder på plads inden weekenden.
“Meget handler om, at vi skal have gjort allerede besluttede projekter som eksemplevis cykelstier færdige og så skal vi huske på, at forvaltningerne er presset på grund af reformer”, sagde borgmester Erik Lauritzen på et pressemøde i dag, onsdag.
Borgmesteren fortalte også, der er penge til mindre projekter.
“I går lagde jeg mit budgetforslag frem og i dag skal vi drøfte de forslag, som er kommet fra partierne. De skal fortælle, hvorfor de mener, at det er vigtigt, at de kommer med i budgettet– og så arbejder vi os ellers stille fremad til vi kommer i mål”.



