Spidskandidat Susanne Blegvad Posselt, SF, skriver:
Juni er dimissionstid. Rundt om i landet – også i Sønderborg – får elever deres eksamensbeviser og træder ud ad folkeskolens døre for sidste gang. Jeg har selv deltaget i dimissionen på min skole, og noget slog mig i de mange fine og tankevækkende taler: Fællesskabet fyldte rigtig meget. Og med god grund.
Fællesskabet i klassen og på skolen betyder mere, end vi måske altid husker at sætte ord på. Det er dér, børn og unge opdager, at man bliver stærkere, når man står sammen. Det er dér, man lærer, at man ikke skal kunne alting selv – og at man har ansvar for hinanden, og at mennesker er forskellige. Det er dér, man finder ud af, at man ikke er alene i verden.
Nu er det fællesskab forbi – og nye skal tage form. Som lærer bliver jeg altid lidt rørt over at se, hvor meget det betyder, at børn og unge føler, de hører til et sted. For det gør noget godt ved os mennesker, når vi er en del af noget større. Og det gør noget andet – og mere ensomt – når vi ikke er.
Når de unge nu tager skridtet videre – mod ungdomsuddannelser, job eller andet – forlader de ét fællesskab og træder ind i nye. Det er en stor forandring, men også en påmindelse til os som samfund: Det stærke fællesskab må ikke stoppe ved klasselokalets dør.
Vi har brug for at styrke fællesskabet i hele samfundet. Ikke kun i skolen, men også i ungdomsuddannelserne, på arbejdspladserne, i lokalsamfundet – og i vores måde at føre politik på. Vi må aldrig acceptere, at nogle unge står udenfor – hverken socialt, økonomisk eller uddannelsesmæssigt. For når nogen falder udenfor, svækkes fællesskabet for os alle.
Set med mine – og SF’s – øjne er fællesskab ikke bare noget, vi taler om i festtaler. Det er det, vi bygger vores samfund på. Det handler om, at vi passer på hinanden. At vi ikke må lade nogen stå alene. At alle børn og unge skal have de samme muligheder – ikke fordi de skal være ens, men fordi de alle fortjener at lykkes med deres liv.
Fællesskab handler også om det, vi ejer sammen: vores velfærd og vores natur. Adgang til skov, strand og rent vand skal ikke gøres til en vare. Vores fælles goder må ikke privatiseres – for så taber vi noget vigtigt: det, der binder os sammen.
Vi står stærkt i Danmark, fordi vi har valgt at investere i velfærd, i skoler, i fællesskab. Men det er ikke en selvfølge. Det kræver, at vi bliver ved med at kæmpe for det – hver dag.
Kære unge dimittender: I er ikke kun færdige med folkeskolen. I er fællesskabets fremtid. Tag det med jer, I har lært. Ræk hånden ud til den, der står lidt for sig selv. Husk, at I har en stemme – og en fremtid – der kan være med til at forme det Danmark, vi skal være fælles om.
Fællesskab er ikke noget, vi får foræret. Det er noget, vi vælger. Og noget, vi skal værne om – sammen.
