Byrådsmedlem Kim Bækdal Agerley, Liberal Alliance, skriver:
Danmark er et af de få lande i verden, hvor næsten alt drikkevand kommer direkte fra grundvandet. Derfor er beskyttelsen af grundvandet afgørende. Netop derfor bør beslutninger om grundvandet bygge på viden, målinger og fakta frem for symbolpolitik.
Regeringen forhandler i øjeblikket om et forbud mod pesticidsprøjtning på de arealer, hvor vores grundvand dannes. Det er et af de mest vidtgående indgreb, man kan gennemføre over for et helt erhverv. Samtidig har Styrelsen for Grøn Arealomstilling og Vandmiljø meddelt i februar, at der ikke gennemføres pesticidmålinger i grundvandet i 2026 på grund af manglende midler, og at kontrolovervågningen reduceres fra hvert andet år til hvert sjette år.
Vi står altså i den paradoksale situation, at vi er på vej til at træffe en stor politisk beslutning, samtidig med at vi skruer ned for den overvågning, der skal vise, om indsatsen virker.
Tallene skal naturligvis tages alvorligt. I 2025 blev der fundet rester af pesticider i 55,2 procent af de undersøgte vandværksboringer, og grænseværdien var overskredet i 13,8 procent af tilfældene. Men tallene fortæller også noget andet. Blandt de 15 stoffer, der oftest findes, er kun ét stadig godkendt til brug. De to mest udbredte fund, DMS og desphenyl-chloridazon, stammer fra midler, der blev forbudt i henholdsvis 2007 og 1996.
Det understreger en vigtig pointe: Grundvand reagerer langsomt. Mange af de stoffer, vi finder i dag, blev anvendt for årtier siden. Derfor er det afgørende, at vi fortsætter med at måle og overvåge udviklingen. Ellers risikerer vi at træffe beslutninger uden reelt at kunne dokumentere effekten.
Samtidig bliver debatten ofte for snæver. Grundvandet påvirkes af mere end pesticider, og landbruget kommer allerede til at bidrage markant gennem Den Grønne Trepart med blandt andet reduceret kvælstofudledning, skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. Derfor er det rimeligt, at også andre væsentlige forureningskilder tager deres del af ansvaret.
Det gælder ikke mindst PFAS, som blev fundet i 17,7 procent af de boringer, hvor der blev målt for stofferne. Denne forurening stammer typisk fra industri, brandøvelsespladser, lossepladser og gamle fabriksgrunde. Den udfordring løses ikke med et sprøjteforbud alene.
Professor Nina Cedergreen fra Københavns Universitet formulerede det præcist til Jyllands-Posten i marts:
“Jeg er bange for, at man lyver over for danskerne, hvis man tror, at bare vi forbyder brug af pesticider, så har vi rent grundvand”.
Hvis vi vil sikre rent drikkevand til kommende generationer, skal vi tage alle væsentlige forureningskilder alvorligt. Landbruget skal bidrage, og det gør det allerede gennem omfattende grønne investeringer og nye krav. Men hvis indsatsen skal lykkes, må alle, der forurener grundvandet, også bidrage til løsningen. Det kræver, at vi fortsætter med at måle og overvåge grundvandet, for uden data træffer vi beslutninger på antagelser frem for viden.
