Casper Olsen, Nordborg, skriver:
I morgen, onsdag, behandler Økonomi- og Strategiudvalget den lukkede sag 24/7275 – ’Godkendelse af scenarie’. Få timer senere, kl. 19.00, er hele Byrådet indkaldt til et ekstraordinært møde for at behandle præcis samme sag.
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt. Det ordinære byrådsmøde ligger allerede onsdag den 26. august, blot en uge senere. Der må derfor være en grund til, at sagen først skal gennem Økonomi- og Strategiudvalget om morgenen og derefter behandles af hele Byrådet på et ekstraordinært møde samme aften.
Problemet er bare, at offentligheden reelt ikke får at vide, hvad sagen handler om. ’Godkendelse af scenarie’ fortæller os, hvad politikerne skal gøre, men ikke hvilket emne de skal tage stilling til.
Det kan i princippet handle om alt muligt. Er det et scenarie for cykelforbindelsen over Kegnæsdæmningen, Strandpromenaden, spildevand, et byggeprojekt, en ejendomshandel eller noget helt andet? Det er ikke et forsøg på at gætte på indholdet, men netop en illustration af, hvor lidt betegnelsen fortæller offentligheden.
Der er også en anden højaktuel sag, som viser, hvor bredt et ord som scenarie kan dække. Mandag den 17. august kom det frem, at TotalEnergies ønsker at sælge sin ejerandel på 72,25 procent i Lillebælt Syd Vindmøllepark og er i dialog med blandt andre SONFOR om sin exit. SONFORs egne bestyrelsesreferater viser samtidig, at Lillebælt Vind tidligere på året har været genstand for fortrolige drøftelser. I referatet fra 12. maj fremgår det desuden, at SONFOR Vedvarende Energis samlede investering i projektet på daværende tidspunkt var 32 millioner kroner.
Handler den lukkede sag den 19. august så om Lillebælt Syd? Det ved jeg ikke, og der er ikke noget offentligt grundlag for at konkludere det. Den kan lige så godt handle om noget helt andet. Men netop dét illustrerer problemet: Med betegnelsen ’Godkendelse af scenarie’ har offentligheden ingen mulighed for at se, hvilket område sagen overhovedet vedrører.
Og spørgsmålet om, hvor præcist lukkede kommunale sager skal beskrives, er faktisk tidligere blevet behandlet af myndighederne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tog i 2006 stilling til en kommunes brug af betegnelser som ejendomssag, aftalesag og personsag. Ministeriet tilsluttede sig, at der skal foretages en konkret afvejning mellem hensynet til fortrolighed og behovet for en så præcis angivelse, at det fremgår, hvad sagen drejer sig om. Borgerne skal som udgangspunkt kunne identificere sagens emne eller genstand.
I 2019 behandlede Ankestyrelsen igen spørgsmålet om offentliggørelse af kommunale sagsfortegnelser. Her blev princippet fastholdt: Den offentliggjorte sagsfortegnelse skal som minimum indeholde en angivelse af sagens emne, og ved lukkede sager skal kommunen konkret vurdere, hvor meget der kan oplyses uden at tilsidesætte reglerne om tavshedspligt.
Der kan selvfølgelig være gode og helt legitime grunde til, at selve sag 24/7275 skal behandles for lukkede døre. Kommercielle forhandlinger, økonomiske interesser og andre fortrolige oplysninger skal naturligvis ikke offentliggøres.
Men der er forskel på at holde indholdet af en sag fortroligt og på ikke at fortælle borgerne, hvad sagen overordnet handler om.
Når hele Byrådet bliver indkaldt til et ekstraordinært møde for én lukket sag, som først behandles i Økonomi- og Strategiudvalget samme morgen og tilsyneladende ikke kan vente til det ordinære møde en uge senere, synes jeg derfor, at offentligheden med rimelighed kan stille et ganske enkelt spørgsmål: Godkendelse af scenarie – scenarie for hvad?
Redaktionen: Ifølge Energiwatch ønsker det franske selskab, Totalenergies, at sælge sine ejerandele i de to havvindprojekter Jammerland Bugt og Lillebælt Syd, der ejes sammen med European Energy og Sonfor.
