Debat: Ja, CO₂ er naturligt – men for meget af det ødelægger vores planet

Debat: Ja, CO₂ er naturligt – men for meget af det ødelægger vores planet
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Byrådskandidat Timm Bøttger, SF, skriver:

I den seneste debat sagde Vibeke fra Personlig Frihed, at hun ikke mener, klimaforandringer er et problem. “CO₂ er jo naturligt, og vi har brug for det til at leve,” sagde hun – og tilføjede, at vi bare har bygget for tæt på havet.

Men mange af de boliger, der i dag bliver ramt af oversvømmelser i Sønderborg Kommune, lå engang langt fra havet. I områder som Augustenborg, Høruphav og langs kysten ved Kegnæs var man ikke bekymret for vandstanden, da husene blev bygget. Dengang var de trygt placeret.

Forskellen er, at vandstanden nu stiger, og vejret bliver mere ekstremt – som en direkte konsekvens af klimaforandringerne.

Ja, CO₂ er naturligt. Men det betyder ikke, at det ikke kan blive et problem. Vand er også naturligt, men vi drukner stadig, hvis der kommer for meget af det.

Vi mennesker udleder i dag så meget CO₂, at vi forstyrrer Jordens balance. Det betyder stigende temperaturer, ekstremt vejr og ødelagte levevilkår – både for mennesker og dyr.

At benægte klimaforandringer er som at stikke hovedet i sandet, mens huset brænder. Vi kan ikke løse problemerne ved at lade som om, de ikke findes.

Hvis vi vil give unge og kommende generationer en tryg fremtid i Sønderborg, må vi tage ansvar – ikke bortforklare virkeligheden.

Læs også...  Debat: Hvis vi unge ikke engagerer sig i politik - hvem gør så?

GÅET GLIP AF .. ?