Byrådsmedlem Kristian Bonefeld, Venstre, skriver:
Politik defineres til tider, som det at prioritere ressourcer under knaphed. Det gælder også lokalpolitik, hvor prioriteringer kan stå mellem f.eks. folkesundhedsfremmende tiltag, sikre skoleveje, bedre institutioner eller levetidsforlængende tiltag blandt udsatte borgere. Listen er lang og pengene kan kun bruges en gang.
Den politiske efterspil af den tragiske togulykke ved Kliplev adskiller sig – hvor kynisk det end må lyde – nøgternt set ikke fra prioriteringer som ovenstående. Når følelserne har lagt sig, er den politiske opgave, at afveje risici ved ikke-sikrede jernbaneoverskæringer op i mod de ressourcer, det vil koste at foretage yderligere sikring.
Politikerne i Teknik, By, og Boligudvalget skal i denne uge tage stilling til, om vi i Sønderborg skal prioritere 200.000 kroner på at undersøge mulighederne for yderligere sikring af kommunens to overskæringer hvor der for nuværende ikke er bomme.
Ekspertundersøgelsen vil tage tre måneder og skal der handles på undersøgelsens konklusioner vil det naturligvis koste yderligere. Tidshorisonten for egentlige tiltag vil formentlig strække sig et stykke ind i 2026. De omkostninger skal sættes op mod, at Banedanmark planlægger at sætte bomme op ved de to overskæringer senest i 2027 og det faktum, at der i hele landet kun er sket fem påkørselsulykker med tog i perioden august 2018 til juli 2025. Til sammenligning dræbes ca. 160 årligt i trafikken i almindelighed.
Lader vi os som lokalpolitikere i disse dage rive med af de – meget forståelige – stærke følelser og avisernes overskrifter, leverer vi et mønstereksempel på en ødelæggende tendens i tiden:
En enkelthændelse sker, pressen – akkompagneret af de sociale medier – buldrer og enkeltpolitikere tager stafetten for at signalere handlekraft. Når det er sat i gang, har velovervejet sund fornuft trange kår. Særligt når der tales om risikoen for menneskeliv.
Slutresultatet er alt for ofte irrationelle prioriteringer og ikke sjældent en yderligere eskalering af kontrolsystemer og bureaukrati. Alt sammen på bekostning af kerneopgaverne.
I disse dage føler jeg som menneske med berørte af ulykken og deres pårørende. Det er liv der er mistet og tilværelser der er blevet slået itu.
Som lokalpolitiker vil jeg imidlertid appellere til, at vi lader os styre af fakta, lader de allerede foretagne sikringstiltag virke og ikke forfalder til trangen til at fremstå handlekraftige. Der har kørt tog mellem Sønderborg og den jyske længdebane siden 1901. Uagtet de to tragiske ulykker denne sommer, er sandsynligheden for yderligere ulykker, inden Banedanmark senest i 2027 sætter bomme op, uhyre lav.
