Debat: Skiftet fra børnehave 1. maj til SFO bygger på forskning

Debat: Skiftet fra børnehave 1. maj til SFO bygger på forskning
Erik Lorenzen er med i Børne- og Uddannelsesudvalget. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Byrådsmedlem Erik Lorenzen, Socialdemokratiet, skriver:

Der bliver sagt og skrevet meget i denne tid. Også noget der til tider kræver dokumentation for påstande, der har mere karakter af politiske synspunkter end af fakta. At børnene overgår fra børnehave til SFO 1. maj bygger på forskning af professor Robert Perry, der i en lang årrække har beskæftiget sig med overgange fra børnehave til skole og i den sammenhæng inddraget børnenes, forældrenes og de fagprofessionelles perspektiver på at få en smidig overgang.

Der blev tilført resurser så der i SFOen kunne være 100 procent pædagognormering i perioden 1. maj til skolestart. Hvis de kommende skolebørn kommer fra forskellige børnehaver, har de mulighed for at lære hinanden at kende, inden de starter i skolen. Og dermed en mere blid skolestart. Intentionen var at børnene også skulle lære de pædagoger at kende som de senere skulle møde i børnehaveklassen. Jeg ved, det fungerer på nogle skoler, men dog kun hvis skolen har prioriteret de kommende skoleelever med fast uddannet personale fra skolen og ikke midlertidig ansatte som børnene aldrig ser mere. Jeg tror også at der er mange forældre der er tilfredse med overgangen til SFO 1. maj.

I øvrigt har nogle folkeskoler valgt rullende skolestart, hvor der er opstart af nye elever flere gange om året.

Hvis der er kommet ny forskning der viser andet, har jeg ingen problemer med at ændre til en anden ordning. Men det skal være fordi, det er bedre for børnene.

At det er sket på baggrund af pladser og økonomi vil jeg meget gerne have dokumenteret. Hvordan der bliver flere skift ved at starte i SFO 1 maj har jeg meget svært ved at se. Der er et skift til SFO og der er et skift til skolen. Det er der også, hvis børnene starter i skole og SFO til august. Så vil de bare få to skift på en gang og mange nye kammerater, de skal forholde sig til på en gang.

Susanne Blegvad Posselt mener også, at når børnehavebørnene flytter ud af børnehaven, presses børn helt ned til 2,5 år ofte fra dagpleje/vuggestue ind i børnehaven. Den påstand vil jeg også gerne have dokumenteret.

Fakta er, at der ved overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave foretages i højere grad en individuel vurdering. Hvis der er børn der er startet tidligere end normalt i børnehaven, er det sket i samarbejde med forældrene og normeringen som dagpleje/vuggestuebarn er fulgt med over i børnehaven til ekstra omsorg.

Læs også...  Læserindlæg: Når vi tror på børnene, tror de også på sig selv

GÅET GLIP AF .. ?