Den bedste Havnefest nogensinde

Den bedste Havnefest nogensinde
Havnefesten i Mommark. Arkivfoto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Nu er det to uger siden Havnefesten i Mommark begyndte og vært og ejer Carsten Kock fra Mommark Marina går stadig og glæder sig over, at det blev den bedste Havnefest nogensinde.

“Vejret var godt, der var masser af gæster og stemningen var skøn, så jeg og personalet er galde og ovenud tilfredse”, siger han til Nært & Nyt.

Som noget nyt blev menukortene i bistroen fjernet klokken 16 og så blev der serveret buffet.

“Den deltog 922 gæster i gennem de fire dage og vi holder stadig fast i den i weekenderne”.

Der var også musik på havnen, men der kom ligesom ikke en fest med masser af dansende ud af det.

“Vores gæster går og hygger sig og deres børn render rundt. Stemningen er fantastisk hyggelig og der er ingen, som bare drikker og giver den gas. At det er sådan, det har vi det fint med”, siger værten.

Pælesidningen skal tænkes igennem

Under Havnefesten dyster fire pælesiddere om at blive siddende på hver sin pæl i 72 timer – og endnu en gang klarede alle fire udfordringen.

“Det er jo ikke meningen, at alle fire skal klare den hele vejen – og da vi valgte deltagerne gik vi efter dem, som vi troede kunne klare netop det. Det ville jo ikke være godt, hvis de alle faldt i vandet allerede den første nat. Altså skal vi have tænkt over, hvordan vi gør konkurrencen sværere”, siger Carsten Kock.

Pælesidderne dystede om 20.000 kroner og det gav 5.000 til hver.

“Og så var der en spand med drikkepenge fra havnens gæster. Der var 3.750 kroner i spanden og dem rundede vi op til 4.000 kroner, så der var 1.000 kroner til hver pælesidder – og de fik også hver 2.733 kroner i drikkepenge fra indsamlingen på MobilePay”, siger Carsten Kocek og slår fast, at der helt sikkert er havnefest i Mommark Marina igen næste sommer.

Læs også...  Vagn Bender hædret med Jørgen & Anette Clausens Product Prize 2025

GÅET GLIP AF .. ?