Det giver mening at kommunen betaler driften i Varmestuen

Det giver mening at kommunen betaler driften i Varmestuen
Varmestuen. Foto: Kirkens Korshær. Arkivfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Forvaltningen anbefaler at kommunen indgår en driftsaftale med Kirkens Korshærs Varmestue – og den skal fastlægge de overordnede rammer og vilkår for varmestuens drift, herunder målgruppe, ydelser, økonomi samt løbende evaluering af samarbejdet mellem parterne.

Med driftsaftalen forpligter Sønderborg Kommune sig til gradvist at øge sin medfinansiering frem mod 2030, hvor den vil udgøre 50 pct. af det samlede driftsbudget – svarende til en årlig stigning på ca. 200.000 kr. i perioden 2026–2030.

“Der er vigtigt for Varmestuens brugere, at vi finder penge til driften og sikrer der også er en varmestue i fremtiden”, siger Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti til Nært & Nyt efter udvalgsmødet, torsdag. Han er formand for Social, Senior og Handicapudvalget.

“Driften af Varmestuen flyttes over i vores forvaltning, men vi har ingen penge, så dem vil jeg bede om i budgetforhandlingerne”, siger han og tilføjer, at Kirkens Korshær ikke tjener de samme penge som tidligere i deres genbrugsbutikker.

“Der er rigtigt mange, der sælger genbrug og konkurrencen er hård”.

Læs også...  Her er navnene på det nye Ældreråd

GÅET GLIP AF .. ?