Byrådets vision består af fire fyrtårne – ProjectZero, Nordborg Resort, Hertugernes Augustenborg og Als-Fynforbindelsen – og visonen blev i dag, onsdag, stemt igennem i Byrådet.
30 byrødder bakker op, mens Enhedslisten stemte imod.
“Vi ville gerne have stemt for det meste i Visionen, men vi fra Enhedslisten er valgt af mennesker, som er imod Als-Fynbroen”sagde Johanna-Marie Precht og tilføjede, at i Enhedslisten er det mennesker og ikke mursten, som er vigtige.
“Derfor har vi også et ændringsforslag med vores bud på en vision”, sagde hun. Der var dog ikke opbakning til forslaget.
Fra Liberal Alliance fik Frederik Klakk ordet og han sagde:
“Vi har stor respekt for det arbejde, der er lavet før, vi kom i Byrådet og vi stemmer for Visonen”, sagde han og fortsatte:
“Men det er ikke en blancochek og de endelige forhandlinger vil vise, om vi bliver ved med at bakke op. For os er målet flere arbejdspladser og flere indbyggere”.
Jimmy Simonsen fra Venstre sagde:
“For mig og Venstre er det vigtigt, at en vision ikke blot bliver flotte ord på papir. En vision skal skabe retning, ambitioner og handling. Derfor glæder det os, at denne vision har et klart fokus på vækst, udvikling samt livskvalitet. Vi konkurrerer hver eneste dag med andre kommuner om borgere, virksomheder, studerende og arbejdspladser. Derfor er det afgørende, at vi fortsat tør tænke stort”.
“Visionens centrale budskab er, at vi ikke venter på fremtiden, men vi skaber den sammen. Det er en formulering, som rammer noget vigtigt. For udvikling sker ikke alene på rådhuset. Den skabes i fællesskab med borgere, foreninger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder og ikke mindst samarbejdspartnere”, sagde han.
Ikke en museumsby
“Det er vigtigt at huske på, vi stemmer for en udvikling, der vil skabe levende miljøer i Augustenborg. Den skal ikke være en museumsby, men en ramme om gode liv”, sagde Tom Hartvig Nielsen fra Socialdemokratiet.
Kirsten Bachmann fra Slesvigst Parti fortalte, hun er glade for at temme for Visonen.
“Fyrtårnsprojekter er vigtige. Vi har ProjectZero og er på vej imod at blive CO2-neutrale i 2029. Vi har Nordborg Resort og jeg er glad for, at det fortsætter som fyrtån”, sagde hun og fortalte, hun også er glad for Hertugernes Augustenborg bliver et fyrtårn.
“Nu skal vi udvikle Augustenborg i respekt for historien og som en del af mindretallet er jeg også glad for, at UNESCO-målsætningen og handler om, at begge mondretal lever i fred og fordragelighed”.
Ærgerligt velfærd ikke fylder mere
“Vi støtter Visionen, men jeg synes, det er ærgerligt, at velfærd til borgerne ikke fylder mere”, sagde Stefen Lydal fra Dansk Folkeparti og han fortsatte:
“Hertugernes Augustenborg bliver et fyrtårn og det viser, at det her vil vi”.
Lige nu arbejdes der på at renovere flere huse i Augustenborg, så de får samme udtryk, som de havde i hertugtiden.
“Og det er vigtigt vi opfordrer til, at man renoverer sit hus fremfor at rive ned”, sagde Stefan Lydal.
Niels Benjamin Sørensen fra Danmarksdemokraterne sagde, at der er tidsler i Visionen.
“Men der er også skrevet, at grøn omstilling skal tage hensyn til naturen og det er godt”, sagde han.
SFs Susanne Blegvad Posselt sagde, der er mange gode intentioner i Visionen.
“Og jeg er glad for, at den også handler om investeringer i vores folkeskoler og daginstitutioner”
Venstremanden Tage Petersen, var sidste mand i en lang talerække og han sagde:
“Det ville være et stærkere signal, hvis vi allesammen stemmer for”.


