Det er med stor glæde, at vi vil invitere jer til en hyggelig reception, hvor vi fejrer, at salonen Frisørhuset Iris nu har fået nye, spændende rammer og nyt navn, Glamour by Simona
Simona Ratary har overtaget salonen og glæder sig til at byde alle velkommen og give et indblik i hendes univers.
”I er inviteret til en uformel reception i salonen den 9. maj fra 13 til 15 og hyggeligt samvær, hvor der vil være lidt lækkert til ganen og noget godt i glasset, så vi sammen kan skåle for den nye begyndelse”, siger Simona Ratary.
Selvom navnet er nyt, fortsætter det gode, velkendte koncept, som kunderne kender og elsker. Og bare rolig – Sofie Clement er der stadig. Sammen glæder hun og Simona Ratary sig til at byde både nye og trofaste kunder varmt velkommen i salonen.
”Jeg er dybt taknemmelig for den varme modtagelse og for alle de skønne mennesker, der allerede har lagt vejen forbi salonen”, siger Simona Ratary til Nært & Nyt.



