Kom og hør om trafikplanen for Augustenborg

Kom og hør om trafikplanen for Augustenborg
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Sønderborg Kommune arbejder med en trafikplan for Augustenborg, som skal støtte den udvikling, byen er i, og skabe en mere fredelig midtby. For med Hertugernes Augustenborg skal de gamle huse og de historiske pladser have et løft samtidig med, at der skal skabes plads til både byens borgere og de besøgende.

Trafikplanen skal sørge for, at byen kan udvikle sig uden trafikproblemer, skriver Sønderborg Kommune, der nu inviterer til drop-in møde, hvor byens borgere kan høre om oplægget til trafikplanen.

Det sker mandag den 23. februar kl. 15-18 i Kultursalen i Augustenborghallerne.

Ved arrangementet er det muligt at få information, stille spørgsmål og komme med bemærkninger til de forskellige dele af trafikplanen. Der vil også være planmedarbejdere til stede, som kan give yderligere forklaringer på sammenhængen mellem trafikplanen og byudviklingen i forhold til Hertugernes Augustenborg.

Planen indeholder blandt andet hastighedsnedsættelse i midtbyen, forbedring af krydset Banegårdsgade, Stavensbølgade, Storegade og Kettingvej samt nyindretning af Louise Augustas Plads.

Tilmelding til drop-in mødet er ikke nødvendig, og der er ikke fælles oplæg på et bestemt tidspunkt. Man kan komme frit i tidsrummet kl. 15-18.

Læs også...  Rekordmange unge er nu i uddannelse eller job

GÅET GLIP AF .. ?