Er du ægtefælle, samlever, familiemedlem eller nær ven til borgere med erhvervet hjerneskade og har du brug for at blive klogere på hjerneskader, så tilbyder Sønderborg Kommune et kursustilbud her i efteråret på fire aftener som et samlet kursusforløb:
Torsdag den 11. september, torsdag den 18. september, torsdag den 2. oktober og torsdag den 9. oktober.
Tidspunktet er fra kl. 17.00 – 19.00 på Sundhedscentret, skriver Sønderborg Kommune.
Kurset vil blandt andet indeholde følgende temaer:
Hjernens opbygning og funktion
Fysiske og mentale forandringer som følge af en erhvervet hjerneskade
Familieliv og pårørenderollen
Erfaringsudveksling
Undervisere er hjerneskadekoordinator Lene Ullum Christensen samt psykolog Eva Krog Pedersen.
Tilmelding
Til Lene Ullum Christensen på mail lncr@sonderborg.dk senest den 4. september – og du bedes oplyse antallet af tilmeldte.



