Læserindlæg: Idræt i daginstitutionerne

Læserindlæg: Idræt i daginstitutionerne
Jesper Larsen. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Byrådsmedlem Jesper Larsen, Socialdemokratiet, skriver:

En dugfrisk undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser at 78 procent af de 3-6-årige børn i Danmark dyrker idræt i en forening. Det er et klart signal om, at idrætten spiller en afgørende rolle i børns liv allerede fra en tidlig alder. Det handler ikke kun om bevægelse, men om leg, glæde og fællesskab. Idræt kan så meget mere også i daginstitutionerne og her skal vi gå forrest!

Sønderborg Kommune har allerede engagerede foreninger og stærke daginstitutioner.

Jeg mener, at tiden inde til at skabe endnu tættere bånd – til at tænke idræt som en naturlig del af børns hverdag, både i og uden for institutionerne. Vi har allerede gennem Åben skole sammen med DGI et stærkt samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger.

Danmarks Idræts-Forbund har lanceret et lignende koncept, Åbent dagtilbud. Jeg foreslår, at vi i Sønderborg Kommune de kommende år bliver en del af netop det!

Sådan vil endnu flere børn få adgang til idrættens fællesskaber og opleve glæden ved bevægelse.

Vi skal være idrættens kommune, hvor daginstitutioner, skoler og idrætsforeninger arbejder tæt sammen. Hvor børn møder idrættens verden gennem leg og nysgerrighed, og hvor fællesskabet styrkes på tværs af institutioner, skoler og foreninger.

Foreningerne er de seneste år blevet rigtig dygtige til, at få de yngste inkluderet i foreningslivet. I 2021 var jeg selv med til, at starte et fodboldhold for ’små fødder’.

Idrætten er en gave til børns udvikling og styrker motorikken, fællesskaberne og sociale kompetencer.

Sønderborg Kommune skal være foregangskommune for fremtidens idræt. For børnene, for fællesskabet og for fremtiden. Idræt kan så meget mere.

Læs også...  Faldefærdigt bageri skal rives ned
Politisk annonce
POLITISK REKLAME
Sponseret af Jesper H. Esbensen for
Det Konservative Folkeparti
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?