Borgmesterkandidat Jimmy Simonsen, Venstre, skriver:
Sommerferien er ved at være slut for rigtige mange – også for os i politik!
Der er kommet en dato for det kundemøde på Nordals, som SONFORs direktør, Christian Udby, og bestyrelsesformand Ellen Trane Nørby lovede i starten af juli og det er jeg glad for. Jeg og Venstre ser frem til mødet og håber så mange som muligt vil benytte lejligheden til at møde op og lytte og spørge ind til den trælse sag.
I Venstre har vi været glade for den løbende dialog om muligheder for andre løsninger, fordi vi i Venstre er optaget af løsninger, det er vores fokus – også i denne sag.
SONFOR, et kommunalt ejet forsyningsselskab er for vigtig til at blive misbrugt som politisk kampplads eller til billige point i en valgkamp, de fortjener bedre!
Det har vi desværre været vidner til hen over sommeren, hvor flere politikere, som selv har partikollegaer i SONFORs bestyrelse, en har endda selv siddet i bestyrelsen – både sidste periode og dele af denne. De kender fakta, men har i stedet forsøgt at score billige point på at fralægge sig ansvar og pege fingre af andre politikere.
Jeg er glad for, at det kundemøde, der blev lovet i starten af juli, nu bliver holdt og at der er sat en dato, som ligger i tråd med det bestyrelsen meldt ud. Der deltager både SONFORs direktør og formandskabet.
Selvfølgelig er det altid den siddende bestyrelse, der har ansvaret, både når det går godt og når det går knap så godt og som flere også påpeger, så er der også taget beslutninger, som ligger langt tilbage, til tidligere bestyrelser, hvor der sad andre formænd og bestyrelsesmedlemmer. Beslutninger som har stor indflydelse på den situation, vi sidder med nu. Sagen er stor og meget kompleks, der er ting som skal være lukket fordi SONFOR man arbejder sammen med private aktører- eksempelvis dem der i dag får en meget højere pris for deres halm end den der lå til grund for beslutningen om et halmværk.
Jeg og Venstre er optaget af løsninger og med de meldinger, der hen over sommeren er kommet fra byrådsmedlemmer fra flere partier, så må jeg regne med, at hele Byrådet til efterårets budgetforhandlingerne vil have samme reelle vilje til at tage penge op af kommunekassen for at sikre, at fjernvarmeprisen ikke stiger så meget.
Det vil jeg glæde mig til – for ellers har det jo bare været varm sommerluft i de opslag fra Slesvigsk Parti, SF, Kristian Beuschau og Jesper Larsen i en ellers meget fugtig tid.

