Læserindlæg: Udviklingen i Guderup tager endnu et vigtigt skridt fremad

Læserindlæg: Udviklingen i Guderup tager endnu et vigtigt skridt fremad
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Byrådsmedlem Kristian Beuschau, Socialdemokratiet, skriver:

Den 5. marts sidste år blev arbejdet med en ny lokalplan og miljøscreening sat i gang – området blev undervejs udvidet, så der bliver plads til støjsikring for naboerne, ved en ny dagligvarebutik på Vestergade. Lokalplanen sendes nu ud i offentlig høring i fire uger. Forvaltningen vurderer, at et informationsmøde ikke er nødvendigt, da der allerede er tæt dialog med naboer og lokale aktører, som naturligvis orienteres forud for høringsperioden.

Lokalplanen fastlægger området til centerformål og detailhandel, samtidig med at boligerne på Vestergade 18 og 20 fastholdes som boligområde. Disse ejendomme inddrages i lokalplanen for at sikre opsætning af to støjskærme, som vil forbedre støjforholdene langs Vestergade.

Et andet vigtigt formål med planen er at sikre en god og sikker trafikafvikling i det centrale kryds ved Vestergade, Nordborgvej og Dyndved Gade. Her etableres bl.a. en venstresvingsbane, som skal gøre det lettere og mere sikkert at køre til og fra området.

Miljøscreeningen viser, at planen ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, og der skal derfor ikke udarbejdes en egentlig miljøvurdering.

Alt i alt er der tale om et projekt, der både styrker lokal handel, forbedrer infrastrukturen og tager hensyn til nærmiljøet – til gavn for både borgere og besøgende i Guderup.

Læs også...  Stadig lang vej til 77.000 indbyggere
Politisk annonce
POLITISK REKLAME
Sponseret af Tage Petersen for Venstre
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?