Legeplads i Blans sættes i stand

Legeplads i Blans sættes i stand
Planetarium. Pressefoto · af: Sønderborg Kommune

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

I begyndelsen af januar går kommunen i gang med renovering af legepladsen ved Skoletoften i Blans. Legepladsen ligger ved siden af Eckersberg Børneunivers.

Det eksisterende klatrestativ bliver udskiftet med en andet og lidt større model. Desuden bliver der opsat et mini-planetarium, der både kan benyttes til ophold, leg og læring. Der bliver også sat en informationstavle op, så børnene kan lære om planeterne og stjernebillederne, skriver Sønderborg Kommune.

Desuden laves der diverse smårenoveringer og reparationer på legepladsen.

Dele af legepladsen spærres af i den periode, renoveringsarbejdet foregår i. Der er desuden nogle støbninger, der skal hærde, før legeredskaberne må tages i brug. Derfor vil nogle af legeredskaberne være afspærret i en mindre periode, selvom de ser færdigmonteret ud.

De øvrige dele af legepladsen må gerne benyttes, mens arbejdet foregår.

Læs også...  Bogkoncerten Annas Sang er meget tæt at fylde koncertsalen

GÅET GLIP AF .. ?