Sønderborg Kommune informerer hermed om, at der fra fredag den 4. april vil blive sat skilte op med fire timers tidsbegrænsning for parkering på Slotskajen. Tidsbegrænsningen gælder døgnet rundt.
For at give borgerne og besøgende tid til at vænne sig til de nye regler, vil håndhævelsen af tidsbegrænsningen først træde i kraft den 22. april, skriver Sønderborg Kommune. Efter den dato vanker der en parkeringsafgift på 510 kroner, hvis parkeringen overskrider fire timer.
I overgangsperioden fra den 5. april til den 21. april vil kommunen køre en omfattende kampagne for at informere både borgere og besøgende om de nye regler.



