Politikerne skal spare 4,1 millioner kroner på folkeskolerne

Politikerne skal spare 4,1 millioner kroner på folkeskolerne
Udvalgsformand Jesper Smaling. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 1 minut

Byrådet godkendte i sommeren 2023 et oplæg til handlekatalog for besparelser på Børne- og Uddannelsesudvalgets område, der samlet set indeholdte besparelser på ca. 35 millioner kroner i 2024 og ca. 42-45 millioner i 2025 og frem.

I handlekataloget var der en besparelse på lærernes undervisningstimetal på 1,950 millioner kroner i ’24 stigende til 3,9 millioner fra 2025 og frem.  Efterfølgende har det vist sig, at det ikke er muligt at udmønte besparelsen, som forudsat i handlekataloget.

I morgen, onsdag, skal Børne- og Uddannelsesudvalget drøfte to løsninger fra forvaltningen. Opgaven er at finde 4,1 millioner kroner i eget budget.

Forslag 1 er en nedlæggelse af skolernes langtidssygdomspulje.

På skoleområdets fællesområde indgår pulje til delvis kompensation for langtidsfravær. Den årlige pulje udgør i 2026 4,2 millioner kroner. Puljens formål er delvist at kompensere skolerne for langtidsfravær. I skoletildelingsmodellen indgår tildeling af vikardækning på 4 pct. årligt.

Forslag 2 er en nedjustering af pulje til generelt løft af folkeskolen.

På skoleområdets fællesområde indgår pulje til generelt løft af folkeskolen. Puljen steget fra 3,3 millioner kroner i 2020 til 10,7 millioner fra 2026 og fremover. Bloktilskuddet anvendes til ansættelse af flere lærere i folkeskolen.

Læs også...  Alternativ til valgplakater

GÅET GLIP AF .. ?