Rådne majskolber og agurker udløste en bøde og en sur smiley

Rådne majskolber og agurker udløste en bøde og en sur smiley
Arkivfoto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Fødevarestyrelsen var i Netto i Nordborg først i oktober, hvor de fandt rådne majskolber og agurker. I en kasse med lime blev der fundet flere net med rådne og gullige lime, står der i rapporten. Det gav butikken en bøde på 20.000 kr. og en sur smiley, skriver Ekstra Bladet.

Kontrolbesøget skete på baggrund af to anonyme forbrugerhenvendelser.

Salling Groups pressechef, Jacob Nielsen, kalder den manglende oprydning for enormt utilfredsstillende:

”Det er selvsagt enormt utilfredsstillende, at vores oprydning i frugt og grønt ikke har været i orden. Kunderne forventer kvalitet og friskhed i vores butikker, og det er vores pligt at leve op til den forventning. Derfor har vi naturligvis også indskærpet vores procedurer, som normalt sikrer højt et kvalitetsniveau i hele butikken, så det ikke gentager sig”, fortæller han til Ekstra Bladet.

Læs også...  Sønderjyske Herrehåndbold vil være et fyrtårn der skaber glæde og stolthed

GÅET GLIP AF .. ?