Fra i dag, mandag, kan der igen køre biler, motorcykler, knallerter og cykler på Sønder Havnegade.
Sønder Havnegade har været lukket for kørende trafik fra den sidste weekend i maj og frem til sidste weekend i september, hvor både lokale og turister har kunnet nyde stemningen ved bordene udenfor restauranterne.
“Det har også været herligt for sejlerne, der kunne lægge til kaj uden de skulle høre biler suse frem og tilbage – og det har været herligt for alle børnefamilierne, der nød at gå ved Havnepromenaden, at de trygt kunne lade børnene løbe rundt”, siger Kristian Lykke-Krogh fra Visselulles Vinbar til Nært & Nyt.
Han tilføjer, at både gæster fra Sønderborg og de mange turister har været begejstrede for oplevelsen”.


