På biblioteketet i Sønderborg kan du onsdag 21. januar klokken 16:30 komme til en inspirerende eftermiddag med Lea Wierød Borčak, musikforsker ved Aarhus Universitet og forfatter til Tænkepause: Sang
Med udgangspunkt i sin bog vil Lea Wierød Borčak dykke ned i, hvorfor sang har en helt særlig betydning i Danmark, og hvordan fællessang har udviklet sig til både kulturel markør og socialt samlingspunkt. Kom med på en rejse gennem sanghistoriens høje C’er og dybe nationale klangbund, skriver biblioteket.
Melodierne fra den danske sangskat lever stærkt i både kulturarv og fællesskab. Vi synger sammen i hjemmet, til fester, på arbejdspladser og i kirker – og hver gang binder sangen os sammen på tværs af generationer og livssituationer.
Hør om hvordan fællessang skaber identitet, styrker sociale bånd og fungerer som et spejl for både historiske begivenheder og værdier i vores samfund.
Alle deltagere får et eksemplar af Sang med hjem.
Det koster 50 kroner at være med og du finder billet på bibliotekets hjemmeside.


