Prøv alternativer til Big Tech og få kontrol over dit digitale liv

Prøv alternativer til Big Tech og få kontrol over dit digitale liv
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Danmark Skifter er en landsdækkende kampagne, der inviterer sønderborgerne på besøg i MultiKulturhuset, hvor de kan blive klogere på deres digitale valg. Det er i morgen, fredag, klokken 14:30. På Skiftedagen mødes vi for sammen at udforske alternativer til de mest brugte digitale tjenester – som søgemaskiner, browsere og mail. Kom og se et inspirerende webinar, få konkrete tips og prøv selv nogle af mulighederne på din egen computer, tablet eller mobil.

Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert, men arrangementet opfordrer dig til at tage stilling til dine digitale vaner, kommer med konkrete forslag til alternativer og tilbyder support til hvis du ønsker at skifte, skriver Danmark Skifter.

Skiftekits

Arrangementet tager udgangspunkt i ’skiftekits’ fra danmarkskifter.dk. På bordene ligger printede skiftekits med inspiration til at prøve andre browsere, søgemaskiner, mailtjenester m.m.

Den lokale webudvikler, Bjarne Oldrup, præsenterer og demonstrerer alternative søgemaskiner, browsere og en europæisk navneserver med mulighed for indholdsfiltrering. Oplægget henvender sig til dig, der gerne vil give dig selv, dine børn eller ældre familiemedlemmer en mere overskuelig og tryg oplevelse på internettet. Der vises eksempler på, hvordan det kan gøres på PC, Android-telefon og iPad.

Prøv en anden søgemaskine

I Danmark står Google for omkring 96 procent af alle søgninger, og at google er næsten blevet synonymt med at søge på nettet. Samtidig oplever nogle brugere, at søgeresultaterne i højere grad indeholder annoncer og sponsoreret indhold. Det tager typisk kun 5–10 minutter at prøve en alternativ søgemaskine, som har en anden tilgang til annoncer og databrug.

Det koster 50 kroner at deltage og man tilmelder sig via FOFs hjemmeside.

Læs også...  Barsels-fællesskab for mænd

GÅET GLIP AF .. ?