Beredskabschef Allan Dalager Clausen stopper med udgangen af april, fordi han har fået nyt job og vender tilbage til politiet. Et sted som Allan Dalager Clausen kender godt, da han kom fra en stilling som vicepolitiinspektør i Syd og Sønderjyllands Politi, inden han begyndte som beredskabschef i Sønderborg Kommune den 1. august 2021.
Sønderborg Kommune takker Allan Dalager for en dedikeret indsats som beredskabschef, hvor han har styrket Beredskab Sønderborg til at løse mange forskelligartede beredskabsopgaver. Vi ønsker ham held og lykke med det nye job, siger Allan Bach Laursen, der er chef for Drift og Beredskab i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Kommune fordeler beredskabschefens opgaver i den resterende organisation, indtil der findes en varig løsning.



