Spidskandidat Susanne Blegvad Posselt, SF, skriver:
Jeg er glad for, at Erik Lorenzen i et læserindlæg på Nært & Nyt understreger, at børns overgange skal bygge på det, der er bedst for børnene. Det er vi helt enige om.
Men jeg oplever – både som lærer og gennem dialog med pædagoger og forældre – at virkeligheden ikke altid lever op til intentionerne bag SFO-start 1. maj.
Alt for ofte er det midlertidige ansatte, børnene møder, i stedet for faste, uddannede voksne, som de også senere vil se i børnehaveklassen. Så forsvinder gevinsten ved at starte tidligt.
Pædagoger fortæller, at børn græder, og at der ikke er ressourcer til at vinke ordentligt farvel. Når de små har været på sommerferie, starter det hele forfra, når de igen skal afleveres i SFO’en, før de overhovedet kommer i skole midt i august. De oplever også børn, der ikke er klar til at forlade vuggestuen, men alligevel skubbes videre til børnehaven, fordi pladserne skal frigøres.
Jeg skrev, at børn helt ned til 2,5 år presses ind i børnehaverne, når de ældste flytter ud i maj. Det er korrekt, at grænsen i Sønderborg er 2,9 år – og at byrådet i oktober 2023 besluttede, at børn skal være 3 år for at starte i børnehave. Det skete i forlængelse af loven om minimumsnormeringer, som SF nationalt var arkitekten bag. Jeg er helt med på den ændring, men pointen står stadig: når en stor gruppe rykker til SFO før sommer, skaber det et pres nedad i systemet. Så bliver børn rykket tidligere videre, end de ellers ville være – og det er dén dynamik, der bekymrer mig.
Forskning understøtter bekymringen: VIVE og SFI har gentagne gange vist, at overgange er sårbare tidspunkter, og at mange skift på kort tid øger risikoen for mistrivsel. Professor Stig Broström fra DPU peger på, at stabile voksne og kontinuitet er afgørende, mens international forskning – også Robert Perrys – viser, at relationer og tryghed betyder mere end selve tidspunktet for skolestarten. Men forskning kan altid tolkes og bruges i rapporter – det afgørende er, hvordan virkeligheden ser ud. Derfor er vi nødt til at følge op på de fine mål på skrift og se, om hverdagen faktisk lever op til de aftaler, politikerne laver.
Derfor er det ikke kun et spørgsmål om et skift eller to. For børnene betyder det i praksis ofte tre: først fra børnehave til SFO i maj, så en lang sommerferie med brud i hverdagen, og derefter skolestarten i august. Hvert skift kræver omstilling – og for mange børn bliver det en stor mundfuld.
I SF mener vi, at en tryg og sammenhængende skolestart kræver, at vi ser på hverdagen for børnene – ikke kun på strukturen. Det kræver tilstrækkelige ressourcer, stabile voksne og et fokus på fællesskabet.
Jeg stiller mig meget gerne til rådighed for en åben drøftelse af, hvordan vi sikrer, at intentionerne bag en god skolestart også bliver virkelighed i alle kommunens skoler. Og hvis det virkelig handler om børnenes tarv og ikke om økonomi, at sende dem hurtigere gennem til skolestart, så kan ordningen jo sagtens laves om.
