Timm Bøttger, SF Sønderborg, skriver:
Sønderborg vil gerne signalere åbenhed og mangfoldighed.
Men når man skraber lidt i overfladen, begynder spørgsmålet at melde sig: Hvor er handlingen?
I et nyligt læserindlæg bliver det beskrevet, at man som LGBT+-person i Sønderjylland enten springer sent ud – eller flytter væk.
Det er en hård udmelding. Men også en, vi er nødt til at tage alvorligt.
For jeg må også være ærlig: Jeg går ikke hånd i hånd med min mand alle steder af frygt for reaktioner. Så ja – der er noget, vi ikke er i mål med.
Samtidig er det vigtigt at nuancere. Mange flytter i de år, hvor man i forvejen er i gang med at finde sig selv, og hvor større byer tilbyder fællesskaber og anonymitet. Og vi skal ikke bare kopiere de største byer – vi skal finde vores egen måde i Sønderjylland.
Men det kræver, at vi rent faktisk gør noget.
I Sønderborg Kommune har vi en ligestillingsplan med regnbueflag på forsiden. Det sender et signal. Men når man læser planen, handler den primært om ligestilling mellem mænd og kvinder – og LGBT+ er ikke nævnt.
Det er svært ikke at se det som symbolik uden indhold.
Samtidig ser vi i Roskilde Kommune, at man arbejder med konkrete LGBT+-indsatser. Det har skabt debat – nogle mener endda, at det er ude af proportioner.
Men måske er det netop pointen.
At man tager diskussionen.
At man tør prioritere.
At man ikke nøjes med at signalere.
For det er ikke gratis at handle.
Men det er heller ikke gratis at lade være.
Hvis vi mener det alvorligt i Sønderborg, bør vi:
Indarbejde LGBT+ tydeligt i ligestillingspolitikken
Lave en konkret handleplan
Sætte fokus på trivsel og tryghed – især for unge
For det handler ikke om at ligne København eller Roskilde.
Det handler om noget langt mere grundlæggende:
Om man kan være sig selv i Sønderborg.
