På mandag åbner Laura Kjeldal Matthiesen sin Klinik K i den tidligere biograf på Perlegade, hvor hun tilbyder kvinder at få ordnet negle og også eyelash extension.
“Som 16-årig var jeg i praktik, hvor jeg lakerede negle og det var også der, jeg senere blev uddannet negletekniker”, siger Laura Kjeldal Matthiesen til Nært & Nyt. Hun fortæller, at hun også fik øjnene på for eyelash extension.
“I næste måned begynder jeg på uddannelsen til hudterapeut, så jeg også vil kunne tilbyde ansigtsbehandlinger”.
Alle og enhver har chancen for at møde Laura Kjeldal Matthiesen næste fredag.
“Jeg holder reception i klinikken mellem klokken 15 og 17 – og der byder jeg på bobler, rosé og canapeer fra Vollerup Kro”.


