Læserindlæg: Rent havvand

Læserindlæg: Rent havvand
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Byrådskandidat Jesper Højmark Esbensen, Konservative, skriver:

I vikingetiden var der 10-100 gange flere fisk i vandet. I dag er havbunden omkring Als tydeligt belastet af iltsvind. Det vil vi i det konservative folkeparti have gjort noget ved.

Den grønne trepart er løsningen – og den skal gerne lykkes. Men ønsker og beslutninger har konsekvenser så lad os komme igennem hele konsekvenskæden.

Det er landbrugets udledning af næringsstoffer til havvandet der får algerne til at blomstre og dø. Forrådnelsen bruger ilt og det giver iltsvind i havet. Den grønne trepart vil reducere landbrugsarealet med 30%. Reduktionen vil medføre en reduktion at udledning, men også fødevareproduktionen og i sidste ende vil det kræve en livsstilsændring eller at befolkningstallet falder. Det går lodret imod byrådets ønske om at vi skal være 77000 borgere i 2030.

Det gælder selvfølgeligt kun hvis vi ikke tænker import af føde andre steder fra. Men det er værd at huske på at den grønne trepart gælder hele Europa.

Grundlæggende økonomisk teori om udbud og efterspørgsel vil som konsekvens medfører at et lavere udbud af fødevare presser prisen op og den højere pris på fødevarer vil gøre jordene mere værd. Den der sælger sidst, tjener mest, en klar bremse på omstillingen.

I det konservative folkeparti mener vi at vi skal: droppe målet om at blive 77000 borgere i 2030, at vi skal have en stadsarkitekt der kan skabe en æstetisk sammenhæng imellem kultur, natur, energianlæg, teknik og fødevareproduktion, at vi på universitetet forsker i forureningsfri og vertikalt landbrug.

Udfasning af kul olie og gas og diskussionen af arealanvendelse til energi, fødevareproduktion og natur og kultur gør det der gjaldt i gamle dage tydeligt igen: Der er ikke plads til alle.

Så valget den 18/11 drejer sig også om valget imellem rent havvand med fisk, 4000 nye udlændinge og om du skal spise bælgfrugter. Valget er dit.

Læs også...  Læserindlæg: Lad os skabe udvikling i hele Sønderborg Kommune!

GÅET GLIP AF .. ?