Læserindlæg: SFOer og klubber skal have et løft

Læserindlæg: SFOer og klubber skal have et løft
Spidskandidat Poul Harald Holm. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

 Spidskandidat Poul Harald Holm, Kristendemokraterne, skriver:

SFOerne og klubberne skal opprioriteres igen og nu hører jeg Socialdemokraterne erkende det. Det tog kun 12 år.

Jeg husker stadig, at vi til KV13 stod i Riddersalen på Sønderborg Slot til TV-debat på TV Syd. Jeg var SFO-leder fik derfor første ord på spørgsmålet om SFOernes og klubbernes fremtid. Jeg gav udtryk for min frygt om, at den nye skolereform ville rive tæppet væk under SFO’erne og Klubberne.

Det mente Erik Lauritsen, som var favorit til at blive ny borgmester, ikke var noget problem. Men det der fulgte de kommende år, var først en afvikling af de pædagogiske ledelser og derefter kraftige udhulinger af tildelingerne – formentligt for at finansiere pædagogernes tilstedeværelse i indskolingen. Jeg siger ikke, at det er Erik Lauritzens værk – det har vel været et fælles projekt i byrådet.

Men konsekvensen har været en virkelighed på skolerne, hvor afstanden mellem skole og SFO aldrig har været større. Der har været en udvandring af uddannede pædagoger fra fritidsdelen og det er blevet et sted uden pædagogisk udvikling – blot et værested for børnene inden de hentes eller skal gå hjem. Sjovt nok blev vi i SFOerne i 2009 pålagt at komme med mål- og indholdsbeskrivelser. En pædagogisk opprioritering, som kun varede i fem år. Specialbørnene er tilsyneladende også kun specialbørn i skolen og ikke i fritidsdelen, hvis man kigger på tildeling.

Så Kristendemokraterne foreslår det, vi hele tiden har ment. Så fokus på fritidsdelen igen. Ind med den pædagogiske ledelse og sørg for, at der arbejdes mere på tværs for børnenes trivsel.

Læs også...  Læserindlæg: Hvad er planen for Gråstens bymidte?

GÅET GLIP AF .. ?