Lions donerer 50.000 kroner til internationalt hjælpearbejde

Lions donerer 50.000 kroner til internationalt hjælpearbejde
Oldtimerløbet gav Lions penge som nu sendes videre. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Lions Broager-Gråsten har besluttet at sende 50.000 kroner til det internationale Lions-hjælpearbejde, som bl.a. retter sig mod sult, katastrofehjælp, børnekræft og den humanitære indsats, hvor en donation fra Lions kan gøre en forskel.

“Takket være en virkelig flot opbakning fra frivillige skabte vi med Oldtimerløbet i Gråsten tilbage i maj et pænt overskud, som er øremærket til hjælpearbejde”, siger Benno Kay, nyvalgt præsident for Lions Broager-Gråsten om baggrunden for donationen

”Og selvfølgelig er vi især optaget af at yde hjælp i klubbens nærområde.  Men behovet ude i verden kalder også på hjælp. Det er vigtigt, at vi, der lever i lidt mere trygge rammer, bidrager på de 50.000 kroner”, siger Lionspræsidenten i en pressemeddelelse.

Hver en krone Lions får ind går til at hjælpe. Ikke en eneste går til administration.

Læs også...  Dyrt besøg i bugten

GÅET GLIP AF .. ?