Den 21. december på årets korteste dag fejrer vi vintersolhverv – dagen hvor lyset er på vej tilbage. Naturen er i dvale og giver plads til ro og eftertanke; vi trækker vejret lidt dybere og slipper tempoet for en stund, skriver NaturStærk, som arrangerer tre ture søndag den 21. december på Arnkil ved Sønderborg.
Klokken 8.30-11.00 ved solopgang, hvor vi går en tur på ca. 5 km i rask tempo.
Klokken 11.00-14.00, hvor vi går en velvære-tur på ca. 3 km med fodbad og afspænding i det fri.
Klokken 14.00-16.30 ved solnedgang, hvor vi går en tur på ca. 3 km med fokus på stilhed.
Alle ture foregår i vinterlandskabet – i skoven og ved havet. Undervejs vil der være aktiviteter, hvor vi sørger for, at I kan holde varmen og med fokus på fordybelse, fællesskab og nærvær. På hver tur tænder vi bål og nyder et varmt måltid.
Mødested: p-pladsen i skoven ca 150 meter efter Arnkilsøre 15, 6400 Sønderborg – se kort.
Bindende TILMELDING til Anette på 29449875 senest den 15. december. Du kan tilmelde dig en eller flere ture, hver tur koster 50 kroner inklusiv bålmad. Pengene indbetales på MobilePay på 29449875. Kontantbetaling er mulig efter nærmere aftale. Beløbet refunderes ikke efter sidste tilmeldingsfrist.
Turene gennemføres med højest 25 deltagere på hver tur; ved for få tilmeldinger på de enkelte ture må vi aflyse.
Vi går i al slags vejr; vejret er altid bedre når man er ude.



