I Byrådets budgetaftale for 2025-2028 fremgår det, at for at sikre at Gråsten fortsat kan være et attraktivt og trygt sted at bo, og for at forebygge skader ved kommende stormfloder og skybrud, er der arbejdet med beskrivelse af kystbeskyttelses- og klimatilpasningsanlæg.
Aftaleparterne satte i alt 1,7 millioner kroner fordelt over 2025 og 2026 af til klimatilpasningsanlæg. Heraf disponeres 200.000 kroner til – i samarbejde med Gråsten Forum – at skabe merværdi i byrummet i sammenhæng med kystsikringen.
Kystsikringen i Gråsten er anslået til at koste 17-20 millioner kroner og heraf skal kommunen betale cirka syv millioner.
I morgen, onsdag, skal Økonomiudvalget tage stilling til, hvor de 5.5. millioner kroner, som endnu ikke er sat af til opgaven, skal tages fra.


