Skal du også til havnefest i Mommark?

Skal du også til havnefest i Mommark?
Havnefest i Mommark trækker både lokale og turister til marinaen. Foto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Fra torsdag til og med søndag er der havnefest i Mommark Marina – og igen år bliver der aktivitet på havnen fra morgen til aften.

”Vi er bare så klar og så håber vi, at rigtigt mange kommer herud og nyder omgivelserne, vores gode mad, musikken og går på opdagelse i loppemarkedet”, siger havnemester Carsten Koch til Nært & Nyt.

Du kan følge de seje deltagere, når de kæmper om at blive siddende på en pæl i havnebassinet i hele 72 timer – og der er 20.000 kroner til den – eller deling mellem de – der holder alle 72 timer.

De kravler op på pælene torsdag kl. 18.00.

Tag på sejltur med Marie Galante

Det imponerende 112 år gamle, 36 meter lange sejlskib lægger til i Mommark og sejler ture på Lillebælt alle fire dage.

Formiddagstur kl. 10–12

Eftermiddagstur kl. 14–17

Solnedgangstur kl. 19–22

Musik på havnen

Der er musik og sommerstemning fra scenen gennem hele havnefesten med blandt andre O’Driscoll Duo, Von-Baker, SoupSteak&ICE Party Band og Martin Dale plus spontane indslag fra Den Syngende Havnemester.

Sommerbuffet

”Om aftenen byder køkkenet på buffet og om middagen er der a la Carte. Buffetten er med inspiration fra kysterne omkring Hawaii, Californien, Mexico og Asien”, siger Carsten Koch:

Grillet kød

Seafood Specials

Taco & Salad Bar

Lækkerier fra vores eget røgeri

Masser af Coastal Kitchen-smage

269 kr. pr. person – husk bordbestilling på 74 40 77 00 eller info@mommarkmarina.dk

Børn 5–12 år: halv pris

Børn 2–5 år: 80 kr.

Reservationer

17.00 – bordet disponeres til 18.30

17.15 – bordet disponeres til 18.45

17.30 – bordet disponeres til 19.00

18.30 • 18.45 • 19.00 – bordet resten af aftenen.

Stort kræmmermarked

Lørdag og søndag fyldes havnen med mere end 20 boder.

Gratis for børn

Hoppeborg, ansigtsmaling, flødebollemaskine, dåsekast og meget mere.

Fredag er der strandsafari med Naturskolen og lørdag kommer fiskebilen med frisk fisk, skaldyr og røgvarer.

Grillen er også åben hele weekenden – og selvfølgelig masser af muligheder for bare at slå sig ned, nyde udsigten over Lillebælt og mærke sommerstemningen på havnen.

Læs også...  AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive

GÅET GLIP AF .. ?