I slutningen af maj måned er skiltene på en del af parkeringspladsen på Voetmanns Plads ved Kastanie Allé skiftet, så der nu skiltes med to-timers parkering.
Alligevel parkerer borgmester Erik Lauritzen og kommunaldirektør Tim Hansen langt ud over de tilladte to timer. Det samme gør flere af kommunens andre topfolk, men det kan kun lade sig gøre, fordi Parkering Syd stadig ikke må foretage kontrol på området Voetmanns Plads”, skriver Arne Nielson til Nært & Nyt.
“Det bliver sådan, at på de rækker nærmest kommunens bygning, der kan kommuneansatte parkere i længere tid end to timer. Hvis pladserne er fri, så må de benyttes af andre i op til to timer”, siger Joan Slaikjer, som er chef for blandt andet infrastruktur.
Balancegangen er at sikre parkeringsmulighed for en del af kommunens medarbejdere og også sikre P-pladser til bilister med ærinder i byen.



