Mange unge oplever at have symptomer på stress. For eksempel har 52 procent af kvinder i alderen 16 til 24 år en høj score på stressskalaen i den nationale sundhedsprofil, skriver kommunen, der derfor har tilbuddet Åben og Rolig for Unge i alderen 15-25 år.
Åben og Rolig er et gruppetilbud, der afholdes fire gange om året. På kurset præsenteres strategier og redskaber til at sænke graden af stress samt komme mere i nærheden af den hverdag, som den unge ønsker sig.
Næste hold starter den 4. september, og der er plads til maksimalt 10 deltagere på holdet. De unge kan melde sig til kurset allerede nu eller sige det videre til andre, som kunne have brug for det.
Evalueringen af langtidseffekterne af Åben og Rolig for Unge viser, at deltagerne forsat oplever en positiv effekt tre måneder efter endt forløb. Åben og Rolig for Unge er derfor blevet et fast tilbud i Sundhedscenterets indsats for mental sundhed. Det sker i samarbejde med Fonden Mental Sundhed for at sikre faglig sparring og vidensdeling i et nationalt netværk med øvrige kommuner og forskningsinstitutioner.
Læs mere og tilmeld dig her på Sønderborg Kommunes hjemmeside.
Se videoen her:



