Bogcafévært Allan Breckling skriver:
Så blev det 100 års dagen for vor store skuespiller Dirch Passer. Og han bliver hyldet over hele landet. Men hvad har Dirch Passer egentlig med Sønderborg at gøre?
Han elskede at komme ud i provinsen – især her på øen – noget han havde til fælles med Ove Sprogøe, at komme ud og møde deres publikum i øjenhøjde. Ikke noget krukkeri – men fuldstændig åbne overfor lokalbefolkningen.
Og især over for en meget ung og teatertosset dreng fra Sønderborg – der var en enorm fan af den store skuespiller. Drengen skrev til ham og fik altid svar.
Den 17-årige dreng besluttede sig til at tage over og hilse på Dirch Passer og cyklede afsted fra Sønderborg med en kammerat til Klampenborg – hvor Dirch Passer væltede Cirkusrevyen aften efter aften. Og publikum jublede. De elskede ham inderligt i hovedstaden!!
Godt ankommet til Cirkusrevyen tog Dirch Passer imod de to drenge med åbne arme og hvis der var een der var stolt – så var det lige netop mig – og fotograferes skulle vi jo og vi ventede og ventede derude i kulissen på BT. Men fotografen lod vente på sig og så udbrød Dirch Passer:
“Åhh han kan vel fremkaldes”.
Det blev til flere cykelture og til sidst ville jeg selv over for at være med under Thalias vinger – og han vidste det:
“Dig igen” – og dermed mener jeg heldigvis!!
Aldersforskellen var for stor og så alligevel blev det til et stille venskab. Han var sine venners ven og altid diskret.
Dengang læste man hos en skuespiller for at komme videre – og jeg fik timer hos Tove Bang – der var en fremragende lærer og det kostede altså en hel del for mig – men da jeg skulle afregne lød svaret:
”Dine timer er betalt”.
Men der er nu ikke mange hemmeligheder i teaterverdenen og Dirch Passer spillede Stamherren på ABC Teatret, så jeg opsøgte ham og vi gik på Wessels Kro og jeg sagde tak for hjælpen, hvorpå han så på mig – med et kruset smil og svarede:
“Det er da mig der siger tak – har du stadigvæk ondt i numsen”?
Det blev til mange små hyggelige møder og god snak – aldrig om kollegaer eller sladder, bare sådan helt almindeligt.
Der er mange myter om min gamle ven og mange mystiske historier og jeg tør afvise de fleste.
Kære Dirch. Jeg elskede og beundrede dig grænseløst – og den der vil misforstå det, må så gøre det – og hvordan tror folk da ,at man kan skildre et gennemført geni? For et geni, det var han på scenen. De der, som jeg, har oplevet ham, vidste godt, at det er her og nu på scenen, han levede sit liv – det var her man oplevede det store talent. Aldrig set før og det sker aldrig igen.
Æret være Mindet om Dirch Passer – og tusinde, tusinde tak fordi du har været her iblandt os.



