Niels Benjamin Sørensen fra Danmarksdemokraterne har bedt Byrådet om at få lukket projektet ’Look at me’ og derfor kommer sagen i Byrådssalen på onsdag.
Han foreslår, at Byrådet beslutter, at projektet Look at me stoppes straks, og at tilbageværende projektpenge lægges tilbage i kommunekassen.
’Look at me er et projekt under Sundhed, Ung- og Forebyggelsesudvalget og beskrives som en såkaldt tværæstetisk kunst- og ungeindsats, der efter sigende har til formål at styrke trivslen blandt unge ved at skabe ’en tryg platform for at udtrykke identitet, sårbarhed og håb, hvor kunst og kultur fungerer som løftestang for mental sundhed og fællesskab’.
Anden fase af projektet skal ifølge dagsorden til mødet i udvalget koste kommunekassen 270.000 kroner. Hertil kommer udgifter til en evt. 3. og 4. fase, hvor udgiftsniveauet for kommunekassen afhænger af, om det lykkes at finde ekstern finansiering.
Helt overordnet finder Danmarksdemokraterne, at projektet i al sin væsentlighed falder uden for det offentliges kerneopgave, og at effekterne på unges mentale sundhed i bedste fald er aldeles tvivlsomme. Nedenfor er fremhævet de primære argumenter for at nedlægge projektet straks.
Projektet ligger uden for kommunens kerneopgaver
Look at me er et kunst- og formidlingsprojekt. Selvom unges mentale sundhed er en kerneopgave for kommune, så gør det samme sig ikke gældende for kunst. Helt grundlæggende er det ikke en kommunal kerneopgave at drive kunstproduktion eller identitetsformidling – hverken for unge eller nogen andre borgere.
Manglende dokumenteret effekt på mental sundhed
Ifølge projektbeskrivelsen er et af formålene at agere som en løftestang for mental sundhed for unge; men der fremlægges i projektbeskrivelsen ingen empirisk dokumentation for, at kunstproduktion og udstillinger kan forbedre unges trivsel i et så stort omfang, at det kan retfærdiggøre kommunal finansiering. Det vurderes derfor, at Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget bruger offentlige midler på et projekt uden tilstrækkelig dokumenteret effekt. Det anbefales derfor, at udvalget fokuserer på tiltag, der faktisk har dokumenterede effekter, så skatteborgernes penge ikke spildes på unødvendige prestigeprojekter.
Emotionel smitte og det at kigge indad kan forværre unges trivsel
Ved at udsætte unge for fortællinger om f.eks. pres og ensomhed er der en risiko for, at disse følelser spredes og opdyrkes. Der er forskningsmæssigt belæg fra trivselsforskning for, at trivsel sjældent øges af at snakke om trivsel, men at det derimod kan forværre problemerne ved at skabe en kultur, hvor man konstant skal mærke efter, hvilket let fører til en overfokusering på egne følelser. Man skal være bevidst om, atkunstprojektet ikke fjerner de bagvedliggende årsager til unges mistrivsel, men i bedste fald kan ses om en symptombehandling. I stedet for bør fokus f.eks. ligge på at skabe strukturerede fællesskaber for alle – også dem, der ikke interesserer sig for kunst – og øge mulighederne for fysisk aktivitet.
Utilstrækkelig evaluering
Udvalget ligger op til at udvide projektet markant med bl.a. 15 nye deltagere og dyre indkøb af materiel. Dette er på trods af, at der i projektbeskrivelsen ikke foreligger empirisk dokumentation for, at 1. del af projektet har haft en målbar positiv effekt på unges mentale sundhed. Der foreligger således ingen effektmålinger.
Uhensigtsmæssig finansiering
Projektet finansieres af anlægsrammen til sundhedsfremmende anlæg, selvom der reelt er tale om et kunstprojekt og ikke et sundhedstiltag. På den måde kamufleres udgifter til kunst som udgifter til sundhedsfremme, hvilket gør det sværere for borgere at gennemskue, hvad deres skattepenge går til. Det er vigtigt for gennemsigtigheden, at udgifter til kunst også fremgår som kunstudgifter og ikke placeres i andre kasser.
Konsekvenser
En nedlæggelse af projektet Look at me vil sikre, at penge afsat til at fremme unges sundhed også reelt målrettes dette formål og ikke klattes bort til alt muligt andet. Det vil gøre det lettere for borgerne at gennemskue, hvad deres skattepenge går til, når de kan stole på, at penge til Sundhedsudvalget også reelt går til sundhedsfremmende foranstaltninger i stedet for kunstprojekter med i bedste fald tvivlsom effekt på unges sundhed. Der er ingen grund til at bruge penge på dyre prestigeprojekter med tvivlsomme effekter.
