Sundhedsudvalgsformand Didde Lauritzen, skriver:
Det sker alt for ofte, at jeg bliver kontaktet af forældre, som er dybt frustrerede og kede af den lange ventetid på udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Mange kender ventetiderne i hele landet og ved, at det lige nu er i for eksempel Næstved, de er kortest – “kun fire måneder”. Det er urimeligt og skaber grobund for mistrivsel og frustration – ikke bare hos barnet, men i hele familien. Derfor bør det være en topprioritet for Sønderborg Kommune, at psykiatrien – og særligt børne- og ungdomspsykiatrien – får et markant løft og bliver langt mere sammenhængende i det nye sundhedssamarbejde mellem region og kommuner.
Sundhedsrådene er regeringens nye bud på et tættere samarbejde mellem regioner og kommuner. Her skal vi sammen træffe beslutninger om udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Den indflydelse, det giver kommunerne på blandt andet psykiatrien, skal vi udnytte fuldt ud. Desværre er børn og unge stort set ikke nævnt i sundhedsreformen, og derfor bliver det de sønderjyske kommuner der skal stå sammen om at kræve forandringer for de børn og familier som i dag er hårdt ramt af mange års manglende prioritering og besparelser i psykiatrien.
Vi skal stå sammen om at bringe psykiatriens kompetencer tættere på kommunerne – for det er netop i kommunerne, på skolerne, i PPR og i familierådgivningen, at børnene, der venter på-eller får en diagnose, skal hjælpes. Både før, under og efter et udredningsforløb bør psykiatriens viden og kompetencer være langt mere tilgængelig for de kommunale medarbejdere og familierne. I stedet for at lade os styre af standardiserede henvisningsskemaer og visitationspraksisser, skal kommunerne have mulighed for tidligt at drøfte de børn, som PPR vurderer bør udredes. Det kan man i dag gennem den såkaldte fremskudte funktion – men det er langt fra en garanti for, at henvisningen accepteres, selv når funktionen har anbefalet det.
Mistrivsel og skolevægring fylder enormt meget på mange skoler og i mange familier i disse år – og med god grund. Når et barn føler sig nødsaget til helt at trække sig fra skolens fællesskab, rammer det hele familien hårdt. Vi skal ruste os bedre til den opgave, det er at hjælpe en familie med et barn i mistrivsel. Fra mit arbejde som børne- og ungelæge, hvor jeg arbejder med lige præcis børn og unge med mistrivsel og skolevægring i et niveau så de bliver fysisk syge af det, ved jeg, at det ofte kræver en langvarig og tværfaglig indsats. Derfor mener jeg, at Sønderborg Kommune bør investere i et tværfagligt kompetenceteam, som skolerne hurtigt kan trække på, når et barn viser tegn på begyndende skolevægring. For vi ved om skolevægring, at tiden er vigtig ifht at hjælpe barnet tilbage til fællesskabet. Her vil det være oplagt at børne- og ungdomspsykiatrien er en del af den indsats, så vi tidligt kan opspore børn og unge, hvis mistrivsel skyldes en underliggende psykiatrisk tilstand.
Der tales meget om behovet for flere ressourcer til skolerne – til flere voksne. Det er jeg helt enig i, og jeg er glad for, at det lader til at et nyt byråd kan finde sammen om det. Men lærerne er hverken psykologer, sagsbehandlere eller familieterapeuter – og det skal de heller ikke være. Derfor må vi huske, at for at lykkes med at hjælpe børn og unge der har det svært og mistrives, så er der også behov for at investere i kompetenceudvikling og flere personaleressourcer i både PPR og de familierettede indsatser. Det kræver investeringer på kort sigt, men jeg er overbevist om, at det på lang sigt vil betale sig – både økonomisk og menneskeligt. Vi kan forebygge langvarig mistrivsel, stress og efterreaktioner hos forældre og søskende, reducere behovet for anbringelser – og vigtigst af alt: skabe bedre børne- og familieliv.
