Byrådskandidat Leif Curdes, Slesvigsk Parti, skriver:
Desværre må vi anerkende det: Sønderjylland har en tendens til at være bange for det, der er ukendt eller ’anderledes’.
Cirka 26 procent af personer i Region Syddanmark synes, at sex med samme køn er moralsk forkert – Kilde: SSI. Det står imod cirka 15 procent i Region Hovedstaden. Her er der ikke tale om få personer eller en speciel målgruppe, men en tendens i Sønderjyllands befolkning. Hvis man vil gå i kamp med en sådan tendens, skal der en bred offensiv til.
Den tendens kan tit opleves i hverdagen. Især på nettet er det nemt at hade og man kan risikere at forføre sig i et ekkokammer, hvor man er omringet af meninger, der understreger den egne. Også falske informationer og målrettet hadtale kan nemmere blive leveret til dem, der vil videredele den.
Derfor anser jeg det som enormt vigtigt, at informere omkring og hermed bygge bro til mennesker fra LGBTQ-miljøet og de udfordringer, som de møder. Det er vigtigt, at vi integrerer minoriteter samtidig med, at vi giver dem de frirum, de fortjener, til at være sig selv.
Vi kan være inkluderende. Vi er et stærkt samfund med høj grad af velfærd og meget høj tilfredshed. De velhavende kan hjælpe de udsatte. Vi nyder inklusion, anerkendelse og accept dagligt. Lad os lære at dele. Sammen, som et samlet samfund, kan vi være inkluderende og rummelige. Vi har midlerne til, at alle kan føle sig velkommen i Sønderborg Kommune.


