Byrådskandidat Annette Dam, Socialdemokratiet, skriver:
Nu er valgkampen så småt gået i gang. Jeg vil gerne give alle muligheden for at deltage i den politiske debat, men der kommer jeg til kort.
Jeg har lavet en folder på fem sprog for at tilgodese folk fra andre lande. Dem ville jeg blandt dele ud i Stenbjergparken. Det kan man ikke fordi, dørene er låst 24/7.
Så kontaktede jeg både boligselskabet samt bydelsmødrene for at få adgang til deres postkasser, men de er aldrig vendt retur.
Så hvordan skal folk fra andre lande blive integreret, hvis de ikke engang kan få adgang til det politiske?
Jeg synes, at det er super ærgerligt og dårlig stil, at der ikke bliver svaret tilbage – også selvom, at det er med et nej.


