John Lohff har jubilæum – det fejres med bogen 40 Fortællinger

John Lohff har jubilæum – det fejres med bogen 40 Fortællinger
John Lohff. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Den 1. august 1985 forlod John Lohff stillingen som tjenestemand og leder af Reserveofficersuddannelsen i Sønderborg for at blive selvstændig. I første omgang med tilbud til erhvervslivet om rekruttering og lederuddannelse fra det nyoprettede konsulentfirma.

20 år senere var produktet primært Executive Search/Headhunting til toplederstillinger i hele landet, hvilket det stadig er. I hele perioden fra kontorer i København og Jylland.

Lohff Management Consultants er igennem årene blevet en trofast partner for mange bestyrelsesformænd og erhvervsledere.

I foråret blev Lohff Management Consultants en del af en ny og større forretningsenhed LOHFF|THORNING med kontorer som hidtil. Det nye selskab ejes af Marck Thorning, Preben Svendsen og John Lohff.

I anledning af jubilæet har John Lohff skrevet en ny bog. ’40 Fortællinger’, der er et uddrag af de mange kronikker, klummer og artikler, han har udgivet igennem årene.

Mange af fortællingerne er illustreret med tegninger til temaet og de er skabt med AI.

Jubilæumsdagen holdes på golfbanen – og med familie, børn og børnebørn hjemme på Strandvej i Sønderborg.

Læs også...  Bent Jensen stopper som administrerende direktør i LINAK

GÅET GLIP AF .. ?