Byrådskandidat Annette Dam, Socialdemokratiet, skriver:
Når vi går til stemmeurnerne til kommunal- og regionrådsvalg den 18. november, så er det en festdag for demokratiet. Demokrati er ikke en tilskuersport, og derfor håber jeg på, at I alle vil gøre jeres stemme gældende.
Jeg stiller op til byrådsvalget for Socialdemokratiet og vil være en stemme for vores udsatte medborgere. De, der ofte bliver set, men overset. Jeg vil blandt andet kæmpe for en helhedsorienteret hjælp til udsatte med gadens huse og indtagelsesrum. Målrettet støtte til psykisk sårbare og deres pårørende.
Jeg vil arbejde for, at vi får en handicapvenlig kommune, hvor de handicappede kan få den hjælp, som de har brug for hele døgnet og hvor de får lettere/bedre adgang til arbejdsmarkedet. En styrket sammenhæng mellem land og by, det kan f.eks. ske ved, at der kommer flere busser og bedre cykelstier.
Vi har alle et ansvar for at skabe det samfund, vi ønsker at leve i.



