Læserindlæg: Der er en odder i Sønderborg

Læserindlæg: Der er en odder i Sønderborg
Odderen ligger og spiser. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Jens Dall fra Lokalhistorisk Arkiv skriver om odderen ved jollehavnen og fiskerikajen i Sønderborg:

Odderen var i løbet af 1900-tallet tæt på at blive udryddet i Danmark. Trods en fredning i 1967 fandtes den i 1980erne kun i Nordvestjylland og blev betragtet som det mest truede pattedyr i Danmark. Efter en række tiltag især med naturgenopretning, hjalp det på bestanden, således den nu findes over det meste af Jylland og også for nyligt på Fyn.

Der skulle nu være flere end 500 oddere i Danmark. Dens foretrukne levesteder er lavvandede åer og oversvømmelser, men den findes også i mindre grad langs saltvandskyster.

For nogle måneder siden blev der set en odder ved jollehavnen i Alssund på Sundevedsiden ved Alsion. Den benyttede en flåde, der var fortøjet ved en fiskekutter, som spisebord, hvor man kan se bytterester, gylp og ekskrementer. Senere blev den også set på jagt efter fisk ved broen, hvor det lykkedes at få taget et billede, mens den spiste en fisk. Den er også senere set på fiskejagt ved fiskerihavnen.

Der er for nyligt også blevet observeret oddere i Odense Fjord tæt ved Odense havn, hvilket kan få betydning for en planlagt milliardudvidelse af havnen, idet odderen er en fredet EU-art og kræver særlige hensyn. Det fund kan forsinke eller kræve ændringer i havneudvidelsesprojektet. Miljømyndighederne skal nu vurdere konsekvenserne for odderens levested.

Kan Sønderborgs odder få indflydelse på lokalplanen for Sundgade?

Læs også...  Læserindlæg: Politikerne har ikke styr på hvad der er op og ned i SONFOR

GÅET GLIP AF .. ?