Læserindlæg: Hvorfor holdes cykelstierne ikke vedlige?

Læserindlæg: Hvorfor holdes cykelstierne ikke vedlige?
Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Jørn Thrane, Langbrogade, Sønderborg, skriver:

Det er så godt, at I cykler, lyder det fra næsten alle politikere – både dem der er i Byrådet og ikke mindst dem, der gerne vil derind. Men hvem sørger for at cykelvejene bliver vedligeholdt? Øh ingen vel?

Prøv sæt jer på en cykel i Sønderborg vest, kør over broen og forsæt op forbi det gamle føtex, og forsøg at dreje til venstre i lyskrydset Møllegade/Alsgade. Pas på du ikke vælter på cyklen i de 10 cm blade, der ligger på cykelstien, inden du når frem ti alle de store huller og revner, der er op til 15 cm dybe, inden du når ind på cykelstien på Alsgade, som op til flere af politiker har lovet at få gjort noget ved. Men nej intet sker!

Hvis du har overlevet så forsæt ud af Alsgade, sørg nu for at have et nyrebælte på, fordi der er asfalt, hvor ordet jævnt ikke kan bruges. Der er revner, huller glasskår, som foresætter helt ud til Augustenborg Landevej.

Når du så cykler tilbage igen, så venter samme oplevelse. Alsgades cykelstier er en skidt oplevelse.

Når du vil cykle en tur den anden vej – for eksempel til Broager, ja nu har Vej & Park lagt om længe taget sig sammen til at skrabe græs af siderne på cykelstien, fint, dejligt, men hvorfor fejer de så ikke op efter sig. Der ligger 2 cm pløre og ælte, som er ultra glat, når det er vådt, hvilet det er ret tit her i vores land.

Er der ikke en ansvarlig politiker, der vil bede Vej & Park-chefen, den tidligere brugsuddeler, om at få sine folk til at gøre arbejdet færdig?

Læs også...  Læserindlæg: Tryg og sikker cykelsti fra Rendbjerg til Broager

GÅET GLIP AF .. ?