Læserindlæg: Hvornår vidste SONFOR-bestyrelsen den var gal?

Læserindlæg: Hvornår vidste SONFOR-bestyrelsen den var gal?
SONFORs halmfyr på Nordals. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 4 minutter

Arne Nielson, Augustenborg, skriver:

For at kunne nystarte en kuldsejlet sag, som Sonfor A/S  Varme på Nordals skal man jo først vide, hvad der er foregået og på hvilket tidspunkt at de ansvarlige har kunnet konstatere alvorligheden i den faktuelle økonomiske brist.

Husk at de første meldinger fra de ansvarlige om årsagen for de økonomiske vanskeligheder i SONFOR Varme var, at prisen på halm var steget. Alle andre facts blev fortiet.

Hele sandheden er heller ikke til dato kommet frem om hele forløbet eller hvilke ansvarlige, der har skullet forhindre at varmeselskabet kommer ud i store økonomiske morads. Borgmester Erik Lauritzen har allerede i starten 2022 kunnet opnå oplysninger og dermed være klar over situationen med økonomiske problemer, men åbenbart har hensynet til projekt Zeros gennemførelse haft større politisk observans. Optimismen med tro på borgernes pengepung og deres formåen har borgmester Erik Lauritzen jo altid haft og altid kunnet nyde godt af. Men tilliden til borgmesterens person som ærlig oprigtig og reel, har som altid haft mindre betydning.

Venstres borgmesterkandidat Jimmy Simonsen fremhæver, at man skal i arbejdstøjet for redde det politiske renomme og i anden ombæring økonomien for de husejere, der direkte er blevet ført bag lyset med hensyn til korrekte oplysninger. Der ville ikke være mange husejere der ville have tilmeldt sig fjernvarme tilslutning såfremt de havde haft korrekte oplysninger.

Uanset hvilket tiltag politikerne vil iværksætte for at redde deres egen pels, så er der nogen skatteborgere som skal hjælpe med at betale regningen. I særdeleshed også dem som ikke har medlemskab af Sonfor A/S Varmeforsyning, fordi byrådet i fællesskab har godkendt at betale de store omkostninger for en undersøgelse om fusion mellem Sønderborg Varme og Sonfor A/S Varme på Nordals.  De kunder som har indgået varmeleveringskontrakt med Sonfor A/S er blevet snydt efter alle kunsten regler.

Men det da smart af de politiske ansvarlige i et valgår at meddele borgerne, nu skal der i stedet for kritik og krav om fremlæggelse af sandheden,kun ses fremad. Borgmester Erik Lauritzen har været ude med advarsel mod at foretage mudderkastning, men han fravælger med stor klarhed faktummet, det logiske i sagen for at kunne kaste med mudder, skal der jo være noget mudder til stede, og det er der nu dokumenteret sandelig rigeligt af. Borgmester Erik Lauritzen lyver aldrig, men har stormestertitel i at fortie sandheden – også denne gang. Der forefindes oplysninger i det kommunale regi, som endnu ikke er kommet frem til offentligheden, heller ikke til de grupper der arbejder med task force på Nordals.

For at bruge ordret fremadrettet, Venstres Ellen Trane Nørby – har nu meddelt at stoppe i politik,  men ikke nogen meddelelse om tilbagetræden som formand for Sonfor A/S. I realiteten burde Ellen Trane Nørby fra partiet Venstre og næstformand Tom Hartvig Nielsen fra Socialdemokratiet omgående nedlægge deres hverv som formand og næstformand samt tilbagebetale/ aflevere den honorarforhøjelse som de fik gennemført i foråret 2025. Forhøjelsen af honorarer skete netop med baggrund i det store ansvar og den store arbejdsmængde med Sonfor A/S’ mange store projekter. Hele bestyrelsen skulle tage sig sammen og anmode om, at deres bestyrelses honorar skal nedsættes til det gamle beløb.

For en nystart i Sonfor A/S, så bør Ellen Trane Nørby og Tom Hartvig Nielsen fjernes fra deres bestyrelsesposter, de har om nogen fortiet sandheden om den ’rådne’ økonomi i selskabets varmeprojekt endog i gennem flere år og det kan nu dokumenteres.

Det næste nye Sonfor A/S store projekt med et ny rensningsanlæg til anslået 1,3 milliarder kroner bør ikke have en  ledelse, som dokumenteret har vist sig ikke at være opgaven voksen i daglig praksis, om det nye rensningsanlæg kan bygges for den oplyste sum, vil svaret være nej.

Nye tilkomne EU krav/regler vil fordyre projekt til op i nærheden af 1.9 milliarder kroner, men dette faktum tør de ansvarlige politikere ikke komme frem med inden valget. Igen fortielse af sandheden, fordi den første overslags kalkulation var på 1,3 milliarder kroner, dertil skal så lægges de omkostninger for skærpede EU-regler/krav .

Direktøren for Sonfor A/S, Christian Udby, har opsagt sin stilling med omgående varsel, alligevel skal han udføre diverse arbejder i de forskellige igangværende store anlægsprojekter , hvilken betaling skal han honoreres med for dette ad hoc-arbejde. Hvilken økonomisk godtgørelseer der aftalt med Kristian Udby? Omkostningerne for dette bør de borgerne, som skal betale regningen, have oplysning om:.Det hjælper intet at gemme sig bag princippet en personalesag.

Et presserende spørgsmål som for nuværende henstår i det uvisse, er der blevet uddelt et hold kæft bolsje til Christian Udby?

Læs også...  Læserindlæg: Vigtigt vi tænker mennesket først

GÅET GLIP AF .. ?