Læserindlæg: Kulturnatten – frivilligt arbejde året rundt

Læserindlæg: Kulturnatten – frivilligt arbejde året rundt
Jydske Landsoldater på Kulturnatten. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Rune Dohrmann, Kulturnatten, skriver:

Der er mange, der tror, at det er kommunen, der står bag Kulturnatten, og at vi har uanede penge til rådighed. Men i virkeligheden er Kulturnatten drevet af frivillige kræfter, som bruger mange timer året rundt på at planlægge og gennemføre arrangementet. Budgettet er meget begrænset, og derfor er vi nødt til at prioritere benhårdt, så vi kan skabe en god og tryg aften for alle.

Kulturnatten i Sønderborg opstår ikke af sig selv. Bag arrangementet står et frivilligt hold, som ikke får løn for indsatsen. Allerede fra midten af september begynder vi at planlægge næste års Kulturnat, og størstedelen af holdet bruger over 20 timer om ugen på arbejdet – hele året rundt.

Vi har et budget på 190.000 kronertil rådighed, som skal dække alt: Scenerne, lyd og lys til alle områder, strøm til foreningernes telte, forplejning til de frivillige, nødvendige materialer med mere Vi gør vores bedste for at tilfredsstille så mange som muligt, men det er ikke altid en let opgave.

De regler, der gælder for Kulturnatten, blev fastlagt for tre år siden – f.eks. at musik i foreningerne stande skal overholde lydniveauer, at kabler skal være i kabelbakker, og at politiske partier står samlet i ét område. Den eneste nye regel, som blev vedtaget af foreningerne på seneste generalforsamling, er, at alle deltagende foreninger skal stille med en frivillig for at holde omkostningerne nede.

Mange har i år efterspurgt fyrværkeri, men det er en meget dyr post og kræver omfattende sikkerhed.

For at sikre en høj standard bruger vi også fritid på uddannelse: Tre af os har deltaget i et fire dages kursus inklusiv eksamen i skiltning, og en af de frivillige har gennemført et to-dages kursus om ’Vejen som arbejdsplads’. Alt det er nødvendigt for at sikre, at Kulturnatten lever op til kravene og kan gennemføres trygt og sikkert.

Kurserne er dyre, og dem har vi ikke selv haft råd til. Men vi har været så heldige, at LINAK har sponsoreret dem.

Man kan altid skrive til os hvis man har gode ideer.

Kort sagt: Kulturnatten er resultatet af et kæmpe frivilligt arbejde, som kræver tid, engagement og ansvar – hele året rundt.

Læs også...  Debat: Slesvigsk Parti vil bygge en bro - og tage borgmesterposten
Politisk annonce
POLITISK REKLAME
Sponseret af Tage Petersen for Venstre
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?